Gå til Låne Guidens startside, alt om lån

Lån og Spar Bank A/S

banker laan og spar bank scrn

Mission og vision 

Lån & Spars mission er at sikre danske forbrugere gode priser og ordentlige vilkår i en bank. Siden 1880 har en kreds af funktionærer, tjenestemænd og akademikere ønsket at sikre sig, at der hele tiden var en bank på markedspladsen, der tænkte mere på ordentlige vilkår til kunderne end på profit.
 
 

www.lsb.dk
Tilfør kommentar

Spørgsmål & Svar

Skal jeg lægge en udbetaling på bilen?
Vi har altid et billån, der passer lige netop til dine behov, så det er ikke nødvendigt at lægge en udbetaling. Du kan dog opnå den bedste rentesats, hvis du lægger min. 20% i udbetaling ved køb af en ny bil, eller min. 30% i udbetaling til en brugt bil. Se prislisten.

Hvilke omkostninger er der ved etablering af lånet ?
Ved etablering af et billån, er der omkostningerne til etablering af pantebrev i bilen, samt til lånets stiftelse.

Er renten fast ?
I Lån & Spar Bank er der mulighed for at vælge mellem variabel og fast rente. Hvis du vælger et fast forrentet lån, skal du være opmærksom på de særlige klausuler, der er med hensyn til indfrielse før tid og ved ekstraordinære afdrag. De gældende rentesatser kan du se på vores prisliste. Klik her!


Skal jeg flytte alle mine konti ?
Det er ikke et krav at du flytter dine konti til Lån & Spar Bank for at få et billån. Mange gange vil det dog være en fordel at samle alle sine ting i Lån & Spar Bank. Det helt afgørende for at få lånet er din økonomiske situation.


Hvad er de årlige omkostninger i procent ?
De årlige omkostninger i procent udtrykker hvor meget de samlede omkostninger, etableringsomkostninger og renteudgifter, udgør i forhold til det lånte beløb. Begrebet er indført for, at man bedre kan sammenligne alternative lånetilbud. Ønsker du en udregning kan du selv lave den på vores beregningsside, eller kontakte et af vores rådgivningscentre.


Kan ydelsen ændres under lånets afvikling ?
Ja, ydelsen kan ændres i lånets løbetid. Det er netop det, der gør et banklån mere fleksibelt end en købekontrakt via et finansieringsselskab. Er der tale om nedsættelse af ydelsen, kan der blive pålagt et ekspeditions- og dokumentgebyr.

 
 

Tilfør kommentar

Andelsboligkøb uden udbetaling

Josephine læser jura på universitet. Som så mange andre studerende drømmer hun om egen lejlighed, men bor på kollegium.

Josephine har været skrevet op i diverse andelsboligforeninger i en årrække, men ventelisterne er ofte lange. En dag bliver hun imidlertid ringet op om, at hun har mulighed for at købe en 3-værelses andelslejlighed.

Lånebehov
Efter besigtigelse beslutter Josephine at købe andelslejligheden, som koster 400.000 kr. Josephine er på SU og har derfor ikke det store økonomiske overskud. Da hun fortsat gerne vil have råd til at gå i biografen, på café og til koncert, beslutter hun at låne de 400.000 kr., som andelslejligheden koster.

2 alternative finansieringsmuligheder

 
    Lån & Spar
AndelsPrioritet m/afvikling Lån & Spar
AndelsPrioritet m/afdragsfrihed Forskel
  
  Brutto 1. år 26.284  20.835  5.449 
  Netto 1. år 19.811  14.296  5.515 
  Afdrag 1. år 6.032  0 6.032 
  ÅOP før skat 5,30%  5,34%  0,04% 
  
 
Se forudsætningerne for beregningerne her
 
  Lån & Spar Banks hjemmeside er udelukkende orienterende og kan ikke betragtes som tilbud om lån eller i nogen henseende medføre ansvar for Lån & Spar Bank. Ret til prisændringer forbeholdes.
 

Josephine vælger et AndelsPrioritetslån med afdragsfrihed i 10 år, fordi hun gerne vil have luft i økonomien, mens hun endnu studerer. Da hun ikke kan lægge nogen udbetaling, er renten på lånet 5 %.
Derudover får hun en AndelsPrioritets-lønkonto, der giver samme rentesats som på lånet.
 
 

Tilfør kommentar

Giv familien prioritet. Eller huset eller pensionen eller .

Lån & Spar Bank tilbyder en ny låneform, som giver dig mulighed for at få en langt mere fleksibel økonomi end tidligere. Med Lån & Spar Prioritet kan du som boligejer få et pantebrevslån i din bolig. Lånet er afdragsfrit i 10 år, så du får ekstra luft i økonomien, når du har brug for det. For eksempel til at gå på nedsat tid, at spare ekstra op til pensionen, eller at få bygget den udestue, du altid har drømt om - mulighederne er mange.

Spar på sammenlægning af lån
Du kan også bruge Lån & Spar Prioritet til at betale andre dyrt-forrentede lån. Derved får du ikke bare et bedre overblik over din økonomi, du sikrer dig også den samme lave rente på alt det, du skylder. Du kan se renterne på Lån & Spar Prioritet i vores prisliste.

Indlån og udlån til samme rente
Prisen for et Prioritetslån er stort set den samme som på et realkreditlån, og faktisk kan den også hurtigt blive endnu bedre. Sammen med lånet får du nemlig en Prioritetslønkonto, hvor renten er den samme som den, du betaler på lånet. Du får med andre ord samme rente på indlån og udlån.

Har du en opsparing, står det dig frit for at flytte hele opsparingen over på din Prioritetslønkonto. Derved vil du i mange tilfælde kunne opnå en betydelig økonomisk gevinst med Lån & Spar Prioritet frem for dit realkreditlån - og samtidig få en mere fleksibel økonomi.

Prioritetslønkontoen kan bruges både som lønkonto og budgetkonto. Og du får den høje rente af hele dit indestående på kontoen, så længe det ikke overstiger restgælden på dit lån.

Mulighed for forlængelse
Lån & Spar Prioritet giver dig mulighed for at tilrettelægge din økonomi, så den passer bedst muligt til den situation, du står i her og nu. Du kan vælge at prioritere familien, huset, pensionen eller noget helt fjerde. Prioritetslånet løber i 30 år, og du er sikker på ikke at skulle betale afdrag de første 10 år. Når de 10 år er gået, kan vi tale om en eventuelt forlængelse af den afdragsfri periode.

Som det fremgår kan der være både kontante og praktiske fordele ved Lån & Spar Prioritet. Men der kan selvfølgelig også være nogle ulemper. Derfor anbefaler vi altid, at du taler med en af vores boligrådgivere, hvis du er interesseret i Lån & Spar Prioritet.

 
 

Tilfør kommentar

Lån i andelsboligens friværdi

Lotte og Niels er begge sidst i 40érne og bor i andelslejlighed på syttende år. Niels er kok og har længe drømt om et køkkenalrum, så han kan være sammen med familien, når han laver mad. Da parrets andelslejlighed ikke er belånt, beslutter de at optage lån i boligens friværdi.

Lånebehov
Det køkken, Niels ønsker sig, koster 130.000 kr. For at være på den sikre side, optager parret et lån på 150.000 kr.

2 alternative finansieringsmuligheder

 
    Lån & Spar
AndelsPrioritet m/afvikling Lån & Spar
AndelsPrioritet m/afdragsfrihed Forskel
  
  Brutto 1. år 9.780  7.832  1.948 
  Netto 1. år 7.746  5.454  2.292 
  Afdrag 1. år 2.424  0 2.424 
  ÅOP før skat 5,23% 5,39% 0,16%
  
 
Se forudsætningerne for beregningerne her
 
  Lån & Spar Banks hjemmeside er udelukkende orienterende og kan ikke betragtes som tilbud om lån eller i nogen henseende medføre ansvar for Lån & Spar Bank. Ret til prisændringer forbeholdes.
 

Parret vælger et afdragsfrit lån, fordi det giver dem en række muligheder, som de ikke ellers ville have haft. Lønkontoen, der knytter sig det afdragsfrie lån, fungerer i princippet som en kassekredit, hvor parret kan trække penge og opspare afhængig af behov.
Niels og Lotte forestiller sig derfor, at de kan tage på ferie i New York uden teenagebørnene, hvis køkkenet ikke koster de fulde 150.000 kr., de har lånt.
 
 

Tilfør kommentar

Lån & Spar AndelsPrioritet

Med Lån & Spar AndelsPrioritet kan du som andelshaver få et lån, der svarer til hele værdien af din andelsbolig.

Afdragsfrihed
Du bestemmer selv, om du vil betale af på lånet med det samme, eller om du ønsker afdragsfrihed. Som udgangspunkt løber afdragsfriheden i 10 år. Hvis du fortsat har brug for afdragsfrihed, når de 10 år er gået, kan vi altid tale om en forlængelse.


Indlån og udlån til samme rente
Når du optager et Lån & Spar AndelsPrioritetslån med afdragsfrihed, får du samtidig en AndelsPrioritets-lønkonto, der giver samme rentesats som på lånet. Hvis indlånet er lige så stort som udlånet, koster det altså ikke noget i rente.

Hvis du har en opsparing, står det dig frit for at flytte hele opsparingen over på lønkontoen. Derved vil du i mange tilfælde kunne opnå en betydelig økonomisk gevinst med Lån & Spar AndelsPrioritet - og samtidig få en mere fleksibel økonomi.
(Opsparingen kan max. modsvare restgælden på lånet).

Du kan også vælge et Lån & Spar AndelsPrioritet uden afdragsfrihed, men i så fald bortfalder indlånskontoen.

 

Vi rådgiver gerne
Lån & Spar AndelsPrioritet giver dig mulighed for at tilrettelægge din økonomi, så den passer bedst muligt til den situation, du står i her og nu. Du kan vælge at prioritere familien, boligen eller noget helt andet.

Tilfør kommentar