Nordea

Her kan du regne på, hvad det koster at låne i banken.

         

Privatlån
Drømmer du om en rejse, ny pc
eller noget tredje? Beregn, hvad det
koster at låne i banken.                                               
                                                                           
  
  
  Boliglån
Beregn, hvad det koster at låne i boligen i banken.                                                                
                                                                           
  
  
  Realkreditlån
Beregn, hvad det koster at låne i boligen i
Nordea Kredit.                         
                                                                          
  
  
  Billån
Beregn, hvad det koster at låne til ny eller brugt bil.
                                                               
                                                                           
  
  
  Check-in-lån
For dig mellem 18 og 28 år. Beregn, hvad det koster.                          

Mange lån ydes mod sikkerhed i form af pant, kaution eller andet. Du kan læse om de mest almindelige måder at stille sikkerhed på her.

        
   Pant   
  
  Du kan stille sikkerhed i form af pant fra dig selv eller en anden person: Pantsætter.
Panthaveren er den, der har sikkerhed i pantet, fx banken. Der er forskellige slags pant. De mest almindelige er håndpant og underpant.

Håndpant
Håndpant betyder, at pantsætter ikke råder fysisk over det pantsatte, og bruges i forbindelse med pantsætning af fx værdipapirer.

Underpant
Med underpant råder du over det pantsatte, men der er tinglyst et pantebrev som sikkerhed for lånet, fx et ejerpantebrev i din bolig eller i din bil. Ejerpantebreve i fast ejendom registreres på dommerkontoret i den retskreds, hvor ejendommen ligger. Ejerpantebreve i bil, motorcykel, campingvogn o.l. registreres i et landsdækkende register, Bilbogen.

Ejerpantebreve i andre ting (løsørepantebreve) registreres i et lignende register, Personbogen. Pantebrevet ligger fysisk hos panthaveren. Alle registre er offentligt tilgængelige.

Hvis en låntager ikke overholder sine forpligtelser, kan panthaveren kræve, at det pantsatte bliver solgt, og har krav på de penge, salget indbringer. Hvis det pantsatte - fx en bil - kan sælges for mere, end der skyldes, får låntager overskuddet. Men er der tale om en underskudsforretning, kan der stadig rejses krav om tilbagebetaling af det resterende beløb.

Er du gift eller samlevende, kan du eller din ægtefælle/samlever ikke pantsætte jeres fælles bolig, medmindre I begge skriver under.
  
 

        
   Kaution
   
  
  Kautionerer du for et lån, skal du betale gælden, hvis den, der har lånt pengene, ikke betaler. Det kan altså være en betydelig forpligtelse, du påtager dig.

Banken skal oplyse om låntagers økonomi, bl.a. med seneste årsopgørelse fra skattevæsenet og seneste 3 måneders lønsedler.
  
 

        
   Låneforsikring   
  
  I Nordea kan du købe en særlig forsikring, der sikrer tilbagebetaling af lånet i tilfælde af dødsfald eller invaliditet. Låneforsikringen kan være en stor fordel for en kautionist og for to, som er fælles om et lån, hvis uheldet er ude.         

Lovpligtig information
Ifølge kreditaftaleloven skal du have en række oplysninger om bl.a. rente og omkostninger, inden du skriver under på et lån eller en kredit. Det sikrer, at du kender pris og betingelser for det lån eller den kredit, du får.

Kravet til oplysningerne er de samme, uanset hvor du låner, så du kan sammenligne priser og vilkår på forskellige tilbud.

        
   Lån   
  
  Ved et lån skal du have at vide, hvor stort lånet er, dets løbetid og lånets øvrige vilkår. Du skal også have en oversigt over samtlige ydelser - både deres størrelse, og hvornår de skal betales.

Desuden skal du have oplysninger om alle omkostninger ved oprettelsen, renter og øvrige omkostninger samt en beregning af årlige omkostninger i procent (ÅOP). Læs mere om ÅOP.
  
 

        
   Kredit   
  
  Ved en kredit skal du have oplyst det maksimale træk på kreditten, hvor længe kreditten løber, hvordan den betales tilbage, og betingelserne for opsigelse.

Desuden skal du have oplysninger om alle omkostninger ved oprettelsen, renter og øvrige omkostninger samt en beregning af årlige omkostninger i procent (ÅOP). Læs mere om ÅOP.

Du skal også have at vide, hvordan omkostningerne bliver beregnet. Omkostningerne på en kassekredit kan variere, alt efter hvor meget du trækker på den. Derfor bliver omkostningerne beregnet med eksempler på henholdsvis 25, 50 og 100 procents konstant udnyttelse af kreditten.

Skal du vælge et lån hos en forhandler, en rentefri konto eller en kassekredit? Det er ikke altid nemt at gennemskue de mange låne- og kredittilbud. For at sammenligne må du tage højde for alle omkostninger. 
Årlige omkostninger i procent (ÅOP) er et begreb, som netop samler alle omkostninger ved et lån eller en kredit. Derfor kan du bruge det til at sammenligne flere lånemuligheder. Loven kræver, at du får oplyst ÅOP, når du får et lån eller en kredit. 
  
 

        
   Fordele ved en kassekredit   
  
    Som regel er en kassekredit den billigste løsning, når alle omkostninger regnes med.
  
  
  Derudover er der følgende fordele i forhold til en rentefri konto eller et lån hos en forhandler:

Kassekreditten giver dig frihed til at handle i præcis de forretninger, du ønsker.
Betaler du kontant, får du nogle steder rabat.
Det, du skylder, bliver mindre, hver gang du får løn. Derved kan du spare rentepenge - uden at sætte din økonomiske frihed over styr. 

Lønmodtager i Danmark
Er du lønmodtager i Danmark, er det en fordel at vælge finansieringen her, for at din lønindtægt og dine låneudgifter er i samme valuta.

Du kan få boliglån til køb af fritidshus og helårsbolig på samme vilkår som ved køb af ejendom i Danmark. Du kan vælge at få boliglånet med fast eller variabel rente og med en løbetid, der er tilpasset din økonomi. Til sikkerhed for boliglånet tager vi pant i den ejendom, du køber - alternativt i din ejendom i Danmark.
Lønmodtager i Norge
Bliver du lønmodtager i Norge efter boligkøbet, bør du få norsk finansiering, primært for at din lønindtægt og dine låneudgifter er i samme valuta. 

Finansiering af ejendomme i Norge er ofte opdelt i to lån, alt efter sikkerheden i ejendommen. Du kan vælge mellem serielån og annuitetslån. Ved serielån betaler du mere til at begynde med, og mindre i takt med at lånet tilbagebetales. Ved annuitetslån betaler du det samme beløb hele tiden.

Begge låntyper tilbydes med fast eller variabel rente. Løbetiden er op til 25 år. Hvis du ønsker et lån med fast rente, skal du mindst låne 200.000 NOK.

Begge lån kan du - som i Danmark - få på baggrund af individuel kreditvurdering og med pant i fast ejendom

Nordea Kredit tilbyder lån med fast rente og afdragsfrihed som to typer obligationslån:

obligationslån med op til 10 års afdragsfrihed
stående obligationslån (10 år).

        
   Obligationslån med op til 10 års afdragsfrihed   
  
  Vilkårerne er identiske med et almindeligt obligationslån, men du betaler ikke afdrag - kun rente og bidrag i en periode på 1-10 år.

I grafen kan du se, hvordan restgælden (lånebeløb 1. mio. kr.) udvikler sig på henholdsvis et almindeligt annuitetslån (nuværende lån) og et lån med 10 års afdragsfrihed (stående 30 år).

Afdragsfriheden starter ved udbetaling, og slutter altid på en terminsdato, dvs. 31. marts, 30. juni, 30. september eller 31. december.

Lånet er baseret på en obligation, som indeholder muligheden for at få afdragsfrihed i op til 10 år. Muligheden betyder, at kursen på obligationen er lavere end en tilsvarende obligation med afvikling hele tiden.

Det betyder, at Afdragskredit kan være et godt alternativ til at optage eller omlægge til et obligationslån med afdragsfrihed.

"Besparelse"
Den månedlige ydelse efter skat det 1. år er noget lavere end på et almindeligt obligationslån.

Når den afdragsfrie periode er slut, vil ydelsen stige til gengæld stige. Det betyder, at lånets samlede ydelser efter skat er højere på et lån med afdragsfrihed i forhold til et tilsvarende almindeligt lån.
         
   Stående obligationslån (10 år)   
  
  Ved stående lån betales kun rente og bidrag indtil sidste termin, hvor lånets hovedstol betales på en gang.

Lånet er baseret på en inkonverterbar obligation. Det betyder, at lånet i de fleste tilfælde skal indfries ved at opkøbe obligationerne bag lånet.

Der er to årsager til, at renten på lånet typisk er lavere end det obligationslån med afdragsfrihed. Obligationen har:

10 års løbetid
ingen konverteringspræmie.
Derfor kan lånet bruges til at få en lav rente, hvis lånet ikke behøver at løbe længere end 10 år - eller hvis du kan leve med nye omkostninger til optagelse om 10 år. Det kan fx være, når du vil "spise af dine mursten".

  Udfyld låneansøgningen, så bliver du ringet op af en rådgiver, når det passer dig. I aftaler de nærmere vilkår for lånet - og kan vi låne dig pengene, vil de være på din konto kort tid efter.         
   
  Alle over 18 år kan søge om lån
For at kunne bruge den elektroniske låneansøgning skal du være fyldt 18 år - men du behøver ikke at være kunde hos os i forvejen.

Vi spørger ikke om, hvad du skal bruge pengene til
Vi interesserer os kun for, om du kan betale pengene tilbage. Det vurderer vi ligesom alle andre, der låner penge ud. Fordelen ved at låne hos os er imidlertid, at du låner til almindelig bankrente.

Søg om lån i Netbank
Du kan også søge om lån i Netbank, når du alligevel er inde og betale dine regninger eller tjekke dine konti.
 

Hvilke forventninger har du til fremtidige indtægter og udgifter?
Er målet at spare op nu og forbruge senere, eller omvendt?
Hvilken vej forventer du, renten vil bevæge sig?
Hvornår går du på pension?
Ønsker du at blive boende i boligen?
Vil du have mulighed for at konvertere senere?
Om du ønsker fast eller variabel rente?
Hver gang renten ændrer sig væsentligt, kan det be­tyde en ny mulighed for at konvertere. Det er svært at forudsige udviklingen, men erfaringerne viser, at renten svinger meget. Har du et realkreditlån med fast rente kan du vælge enten at op- eller nedkonvertere.

Opkonvertering
Når du konverterer op, skifter du dit realkreditlån ud med et nyt lån, der har højere rente. Det virker ulogisk, men du opnår, at obligationsrestgælden bliver lavere.

En tommelfingerregel for opkonvertering er, at renten skal være steget to procentpoint fra det tidspunkt, hvor du fik det nuværende lån. Men du må naturligvis vurdere - evt. sammen med din bankrådgiver - om lånet er stort nok og har en tilstrækkelig lang løbetid, til at fordelene ved konverteringen opvejer omkostningerne.

Med opkonvertering er målet at nedkonvertere, når renten falder. Din gevinst bliver en lavere restgæld og en lavere husleje.

Fordele ved opkonvertering

Mulighed for senere nedkonvertering
Reduktion i obligationsrestgælden
Der lægges loft over restgældens stigning.
Ulemper ved opkonvertering

Højere husleje
Omkostninger i forbindelse med konverteringen
Højere forrentning i lånets løbetid.
Nedkonvertering
Du nedkonverterer, når du skifter dit realkreditlån ud med et nyt lån, der har lavere rente. Det er svært at sige, hvornår det er en fordel at nedkonvertere. Men en tommerfingerregel er, at renten skal være en procent lavere, end da du fik lånet.

Fordele ved nedkonvertering

Lavere husleje
Mulighed for senere opkonvertering.
Ulemper ved nedkonvertering

Forøgelse af restgæld
Omkostninger i forbindelse med konverteringen.
Konverteringsperioden

Valg af nyt lån
Du kan vælge et lån med fast eller variabel rente. Vælger du et lån med variabel rente - et såkaldt rentetilpasningslån - vil renten typisk være lavere end på et lån med fast rente. Til gengæld er risikoen større, og du har ikke de samme muligheder for aktiv gælds­pleje. Vælger du et rentetilpasningslån, bør du holde øje med renteudviklingen.

Hvis du vælger et lån med fast rente, er et kontantlån billigere end et obligationslån, men obligationslånet har de største fordele, når det gælder konver­tering.

Vælger du kontantlån , skal du være opmærksom på at der er særlige skatteregler ved konvertering.

Kurssikring
Du kan sikre kursen på det nye lån ved at:

Hjemtage lånet med det samme. Det betyder, at der stilles en garanti over for realkreditinstituttet for, hvornår det tinglyste pantebrev leveres.
Aftale med banken eller realkreditinstituttet, hvilken kurs obligationerne skal sælges til på et senere tidspunkt. Det kaldes også for en kurskontrakt, en fastkursaftale eller en fastrenteaftale.
Hjemtages lånet med det samme, er der omkostnin­ger til garantien. Aftales en kurskontrakt, er der normalt et fradrag i kursen i forhold til dagskursen. Hvilken måde, der er bedst, afhænger af hvor længe, tinglysningen tager.

Så længe det lån, der skal indfries, ikke er opsagt, er risikoen ved manglende kurssikring, at fordelen ved nedkonvertering kan forsvinde.

Er det gamle lån opsagt til indfrielse, er der en betydelig risiko ved ikke at kurssikre. Stiger renten i den mellemliggende periode, kan det påvirke huslejen i de næste 20 eller 30 år.

Nuværende lån
Realkreditlån
Når du konverterer ned, indfrier du normalt de gamle lån til kurs 100 - enten ved en straksindfrielse eller ved at opsige lånene til den kommende termin.

Vælger du at straksindfri, skal du betale differencerente frem til kommende termin. Differencerenten er forskellen mellem den rente du betaler på lånet, og den rente realkreditinstituttet giver i perioden frem til terminen.

Når lånet opsiges til kurs 100, indfries det til næste termin. Du betaler derfor terminsydelsen frem til denne dag.

Når du konverterer op, indfrier du det gamle lån ved at købe de obligationer, der ligger til grund for lånet.

Et lille antal privatboliger er belånt med inkonvertible lån, der ikke kan indfries til kurs 100. Det var tidligere meget dyrt at købe disse obligationer tilbage, når lånet skulle indfries. Hvis man har et inkonvertibelt boliglån, kan man nu henvende sig til Finansstyrelsen, som på statens vegne tilbyder at overtage disse.

Andre lån
Der kan være andre lån end realkreditlån i boligen. I de fleste pantebreve er der en omprioriteringsklausul, der forpligter panthaveren til at acceptere, at realkreditlånene konverteres. Efterstående panthavere er ikke forpligtet til at acceptere, at der udbetales et kontant overskud til boligejeren. I de tilfælde bruges overskuddet til at betale ekstraordinære afdrag på pantebrevet.

Er der ikke en omprioriteringsklausul, kan din bankrådgiver rådgive om mulighederne for at konvertere alligevel. Konverteringer vil ofte være i pant­haverens interesse, fordi risikoen ved pantebrevet reduceres. Du kan også overveje at indfrie pantebrevet.

Er efterstående pantehaver et pengeinstitut med ejerpantebrev, vil der typisk ikke være problemer med accept af konverteringen.

Omkostninger
De typiske omkostninger ved konvertering er:

Lånesagsgebyr til realkreditinstitut
Fast tinglysningsafgift pr. pantebrev
Tinglysningsafgift, hvis du låner yderligere penge
Udgifter til ekspedition af sagen til din bank, realkreditinstitut eller advokat.
Omkostningerne kan variere fra sag til sag og vil typisk være lavere ved opkonvertering, da du ikke betaler differencerente.

Ekspedition
Når du låner penge i Nordea Kredit, skal du skrive under på et pantebrev, som er vedlagt lånetilbuddet.

Da pantebrevet endnu ikke er tinglyst udbetales lånet mod en garanti stillet over for Nordea Kredit.

Pantebrevet sendes til tinglysning, hvor der ofte kommer retsanmærkninger om det lån, du skal indfrie.

Når det nye lån bliver udbetalt, normalt via en kurssikring, så indfries det gamle lån, afhængig af om det er sagt op, eller du har købt obligationer til indfrielse.

Når det gamle lån er indfriet, sendes pantebrevet på det nye lån og de lån, som er indfriet, til tinglysning igen. Retsanmærkningerne bliver slettet, og det nye pantebrev sendes til Nordea Kredit, som frigiver garantien.

Sagen kan nu afsluttes i banken.

Efter konvertering

Gældsplejeaftale
Vi tilbyder at holde øje med dine realkreditlån i boligen - også lån i andre realkreditinstitutter end Nordea Kredit.

Når du beder os om at holde øje med lånene, undersøger vi, om det kan betale sig for dig at konvertere med det samme. Kan det ikke det, aftaler vi, hvad der skal til, for at det er interessant for dig at konvertere.

Du bestemmer, hvad der skal være opfyldt, før du konverterer.

På lån med fast rente kan du vælge, hvor meget du vil spare om måneden før du nedkonverterer, eller hvor meget restgælden skal reduceres ved en opkonvertering.

På rentetilpasningslån kan du vælge at blive kontaktet ved en evt. stigning i den variable rente, eller hvornår den faste rente er så lav, at den er attraktiv for dig.

Det eneste vi skal bruge for at kunne holde øje med dine lån er:

Årsopgørelsen fra realkreditinstituttet
De to seneste terminsbetalinger, som fremgår af din betalingsoversigt eller evt. indbetalingskvitteringer.
Uanset hvor langt du er kommet i dine overvejelser, vil vi gerne hjælpe dig på vej.