Gå til Låne Guidens startside, alt om lån

Roskilde Bank

banker roskilde bank scrn

Mange boligejere er blevet rigere de seneste år i takt med stigningerne i boligpriserne. Friværdien i egen bolig er for de fleste steget markant, og det giver nye muligheder for mange!

Fx kan du vælge at finansiere dit hus, ejerlejlighed eller fritidshus uden at skulle betale afdrag!

De afdragsfrie lån går kort fortalt ud på at man i stedet for et traditionelt boliglån som betales tilbage med renter, bidrag og afdrag, nøjes med blot at betale renter og bidrag og vente med at betale afdragene til senere.

Da renten netop nu er meget lav og da afdragene ikke skal betales, giver det en meget lav månedlig ydelse som gør det muligt for mange flere at få opfyldt sine planer fx om:

Frihed, orlov eller deltid
Indfrie dyr gæld
Nyt køkken eller bad
Forældrekøb
Med BoligXperten kan du nemt lave en beregning på hvad et Afdragsfrit lån koster for dig.

Afdragsfrie banklån
Det er ikke kun realkreditlån du kan få uden afdrag. I Roskilde Bank kan vi også ændre dine almindelige banklån så du ikke betaler afdrag!

Afdragsfrie banklån
Vil du vide hvilke muligheder du har, og hvad de betyder for dig og din økonomi så kontakt os uanset om det handler om realkreditlån, lån til andelsbolig eller helt almindelige banklån.

 

www.roskildebank.dk
Tilfør kommentar

Lån til nyt

Kan du ikke finde drømmehuset, eller har du specielle ønsker eller krav til dit nye hus, kan du vælge at bygge det selv.

Men inden du går i gang, hjælper vi naturligvis med at lave en beregning af hvor meget du kan bygge for og en finansieringsplan for byggeprojektet.

Når grunden og tegningerne er på plads, kan byggeriet begynde. I takt med at byggeriet skrider frem, udbetaler vi penge fra byggelånet som aftalt i byggeprojektet.

Fra byggeriet går i gang til det er færdigt, kan der gå nogle måneder, og i samme periode kan der ske ændringer i renten og kursen på kreditforeningslånet. Derfor kan det være en god ide at du kurssikrer dine lån.

Billigt byggelån
I byggeperioden tilbyder vi en billig finansiering. Der er flere muligheder så kontakt os så vi sammen finder den løsning der er bedst for dig.

Om- eller tilbygning
En om- eller tilbygning er en god løsning hvis du er glad for det du bor i, men har brug for mere plads, eller du fx vil have skiftet køkken eller badeværelse ud.

Den værditilførsel din om- eller tilbygning medfører, gør det muligt at finansiere dine udgifter til projektet hos os eller fx hos Totalkredit via os.

Du kan lave din egen beregning i BoligXperten, og se hvor meget du har råd til at bygge din bolig for eller hvor meget det koster at låne penge til din om- eller tilbygning.

Tilfør kommentar

TotalKredit

 Roskilde Bank tilbyder vi finansiering af din ejerbolig i samarbejde med bl.a. TotalKredit.

Via TotalKredit kan vi fx tilbyde dig rentetilpasningslånet BoligXlån der er et realkreditlån med variabel rente. På rentetilpasningslån er renten typisk lavere end på realkreditlån med fast rente.

Når du optager et lån med variabel rente, skal du være opmærksom på om den aktuelle renteforskel - set i forhold til et fastforrentet lån - er tilstrækkelig stor til at kompensere for risikoen for en senere rentestigning - og om din privatøkonomi er solid nok til at klare stigninger i terminsydelsen som følge af en rentestigning.

Du kan få BoligXlån i flere varianter:

Lån med indbygget renteloft samt halvårlig rentetilpasning
BoligXlån med renteloft er et rentetilpasningslån som kombinerer lav rente med højere sikkerhed.

Du får adgang til en lavere rente end et fastforrentet lån
Du får samtidig et indbygget loft over hvor meget rente kan stige
Du får desuden en garanti for gevinst hvis renten efter en stigning igen falder til under det fastsatte renteloft fordi renten på dit lån så falder automatisk.
Du kan vælge et BoligXlån med et renteloft gældende i 5 år, 10 år, 20 år eller helt op til 30 år, og med renteloft på 4 % til 6 %.
Dit valg bør tage udgangspunkt i graden af den sikkerhed og den tryghed du ønsker.

Renten på BoligXlån tilpasses hvert halve år, og den kan derfor både stige og falde. Renten er i øjeblikket fra 2,3624 % til 2,9748 % frem til 31. december 2005 afhængig af hvilket renteloft du har valgt.

Alt i alt et meget konkurrencedygtigt lån som uden tvivl vil få mange boligejere til at lægge eksisterende lån om til det nye og dermed få sikkerhed for lav rente i den valgte periode!

Lån med 1- til 10-årig rentetilpasning,også kaldet BoligXlån (X1-X10)
BoligXlån (Xn), hvor n'et angiver hvor lang tid renten er fast. Fx. har BoligXlån (X5) fast rente i 5 år hvorefter lånet fornyes og dermed tilpasses renten for en ny periode. Lånet tilbydes som et kontantlån med 10 til 30 års løbetid.

BoligXlån (X1-X10) fornyes altid pr. den 1. januar.
Du kan forud for en fornyelse:

Ændre lånets rentetilpasningsfrekvens, fx gå fra et X5 til X1, hvor fornyelse/rentetilpasning herefter sker hvert år frem for hvert 5. år.
Indgå aftale om afdragsfrihed eller gå fra afdragsfrihed tilbage til at betale afdrag. Afdragsfrihed op til 10 år kan placeres frit inden for de første 10 år af lånets løbetid.
Vælge om ydelsen eller løbetiden fremover skal søges fastholdt ved fornyelsen.
Lån med afdragsfrihed i op til 10 år
Uanset hvilket BoligXlån du vælger, kan du vælge afdragsfrihed i op til 10 år. Afdragsfriheden gør at den månedlige ydelse bliver væsentligt lavere i den afdragsfrie periode fordi du kun betaler renter og bidrag. Det indebærer at din gæld ikke afvikles, men forbliver uændret.


Se eksempler på mulighederne ved afdragsfrihed.
Vigtige beslutninger bør træffes lokalt især når det gælder din boligøkonomi. Derfor bruger vi Totalkredit til realkreditlån. Totalkredit er lokal kredit hvor du og vi træffer beslutningerne sammen uden at din sag skal landet rundt til vurdering først. Det får du nu en gang mest ud af.

Kig ind og hør mere om dine muligheder for at få en god boligøkonomi.

Besøg Totalkredits hjemmeside

Tilfør kommentar

BoligKredit

BoligKredit - bestem selv din boligfinansiering...
Med vores BoligKredit kan du få en mere fleksibel finansiering af din bolig. Du kan nu samle dine lån og din almindelige opsparing på én og samme konto. Det giver dig fleksibilitet og besparelser. Du bestemmer selv hvordan og hvornår du vil afvikle kreditten.

Tilbagebetaling
Kreditten kan løbe i op til 30 år - og du har mulighed for at vælge afdragsfrihed i op til 10 år.
Herefter kan vi kræve at du afdrager kreditten over restløbetiden dvs. maksimalt 20 år.

Det opnår du med en BoligKredit
Først og fremmest sparer du renteudgifter ved at samle dine lån og din almindelige opsparing på en BoligKredit. Samtidig opnår du en større fleksibilitet i finansieringen af din bolig.

Det kan du bruge BoligKreditten til
Du kan f.eks. bruge BoligKreditten til

Indfri din nuværende gæld, fx dit realkreditlån eller andre lån
Lønkonto og/eller budgetkonto og/eller opsparingskonto
Du kan få Dankort/VisaDankort til BoligKreditten
Alternativ til nedsparing
Alternativ kassekredit

BoligKreditten er billig
Renten er variabel og fastsat ud fra indskudsbevisrenten der fastsættes af Danmarks Nationalbank. Dertil kommer et tillæg som fastsættes af banken.

Lige nu kan du få en BoligKredit til en pris fra 3,45% - det er billigt!

Til den pris skal vi have sikkerhed for BoligKreditten. Det sker via et pantebrev med 1. prioritets pant i din ejendom og inden for 80 % af helårsboligens værdi eller inden for 60 % af fritidshusets værdi.

Indfrier du et realkreditlån kan vi samtidig overføre tinglysningsafgiften til pantebreve, og du reducerer dermed udgiften til stempel. Har du allerede et ejerpantebrev i din ejendom, kan du også bruge det.

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os for et personligt tilbud eller mere information.

Tilfør kommentar

Nye muligheder for lån i andelsboliger
Har du eller tænker du på at købe andelsbolig så er en lovændring pr. 1. februar 2005 en god nyhed for dig!

Lovændringen gør at du som andelshaver nu får mulighed for bedre og billigere lån til din andelsbolig - og du får adgang til de attraktive afdragsfrie lån som andre boligejere.

Roskilde Bank har markedets måske bedste tilbud!
Hos os kan du vælge mellem AndelsboligKredit eller AndelsboligLån - og begge til en rentesats helt nede fra 3,45% p.a. - måske Danmarks billigste.

Samtidig tilbyder vi oprettelse af kreditten eller af lånet til en særlig lav pris.

Oveni får du mulighed for afdragsfrihed. Og du kan bruge pengene til det du vil. Det betyder at du kan låne til lige det du går og drømmer om til en meget lav ydelse. Låner du fx 100.000 kroner med afdragsfrihed kan din ydelse efter skat blive så lav som 200 kroner om måneden!

Vores tilbud gælder alle andelshavere også selv om du ikke er kunde hos os.

Hvor meget kan du låne?
Som udgangspunkt kan du låne op til 80% af din andel af andelsforeningens formue med tillæg af værdien af forbedringer og eventuelt særskilt tilpasset eller installeret inventar i din andelsbolig.

Lånet kan løbe i op til 30 år og med afdragsfrihed.

Du kan bruge pengene til lige hvad du vil
Du kan låne til det du synes er bedst for dig. Det kan fx være til nyt køkken, nyt badeværelse eller modernisering i det hele taget. Det kan også være du vil bruge pengene til en rejse. Måske har du bare brug for en billigere finansiering der kan styrke din daglige økonomi eller

Indfri andre dyrere lån fx det lån du optog da du købte din andel
Købe nye møbler
Ferie eller måske en campingvogn
Indbetale på en pensionsordning der styrker din økonomi senere

Tilfør kommentar