Gå til Låne Guidens startside, alt om lån

Sydbank

banker sydbank scrn
Mange danskere har en eller anden form for gæld - realkreditlån, billån, studiegæld og/eller forbrugslån - og det er meget naturligt. At have gæld bliver først et problem, hvis ikke du får plejet din gæld rigtigt.
www.sydbank.dk
Tilfør kommentar

Sydbanks Frikort ®-en fleksibel mulighed for ydelsesfrihed på privatlån

12 måneders ydelsesfrihed
Et suplement til lån med variabel rente
Er gratis at have til rådighed
Du betaler kun gebyr, hvis du bruger kortet
Er vaskemaskinen lige gået i stykker, eller er den helt rigtige sofa kommet på udsalg, ville det måske være dejligt at kunne holde lidt fri fra afbetalingen på dine lån.

Frikortet fås efter aftale med banken
Efter aftale med banken kan du få et Sydbanks Frikort®, som giver dig mulighed for at udskyde både afdrag og renter på dine almindelige banklån (f.eks. billån, boliglån og/eller forbrugslån) i op til 12 måneder.

Du bestemmer selv, hvor mange af de 12 fri-måneder du vil tage i forlængelse af hinanden, og hvornår i låneperioden det skal være.

Det er gratis at have Sydbanks Frikort® til rådighed. Vi kræver kun gebyr, hvis du bruger kortet

Brug af Frikort i NetBanken
I NetBanken under "Overblik"/"Frikort" vælger du selv, hvornår du vil have en ydelsesfri periode. Det koster 75 kr. pr. gang, hvad enten du vælger én ydelsesfri måned eller flere på en gang.

Fra siden "Finansielt overblik" kan du derudover vha. Frikort-ikonet hurtigt få et overblik over, hvilke af dine lån du har fået Frikort til.

Tilfør kommentar

Kassekredit-en gratis reserve til din lønkonto

God at have i baghånden til det uforudsete
Du betaler kun rente af det, du bruger
Du bestemmer selv tilbagebetalingen
Variabel rente
Få en kassekredit til din lønkonto i Sydbank. Så kan du slå til her og nu, hvis du falder for et godt tilbud - eller hvis vaskemaskinen går i stykker lørdag formiddag.

Lønkontoen i Sydbank hedder Privatkonto. Med den samler du hele din daglige økonomi på én konto. Du kan få din løn sat ind på kontoen og hver måned betale regninger fra samme konto - helt automatisk.

Rente
Du betaler kun rente af det, du bruger af kreditten. Bruger du den ikke, har du således en gratis reserve i baghånden.

 

Tilfør kommentar

Billån-så bliver du godt kørende

Fakta om Sydbanks billån:

Intet krav til udbetalingen
Lån til en fabriksny bil i op til 10 år
Jo større udbetaling, jo mindre rente og jo mindre krav til sikkerhedsstillelse
Sikkerhed i bilen, ejerbolig, værdipapirdepot eller anden sikkerhed
Fast eller variabel rente
Med et billån i Sydbank bliver du hurtigt godt kørende - uanset om du har øje for en ny eller en brugt bil. Vi stiller ikke noget krav om, at du har til udbetalingen. Men jo større udbetalingen er, jo lavere er renten på billånet. Og jo nyere bilen er, jo længere tid kan du låne pengene over.

Sikkerhed
Billån ydes mod sædvanlig kreditvurdering og sikkerhed. Lånet skal indfries, hvis du beslutter dig for at sælge bilen.

Tilbagebetaling
Ønsker du at låne til købet af en fabriksny bil, kan du vælge at betale lånet tilbage over op til 10 år.

Vælger du en brugt bil, skal du som udgangspunkt regne med at tilbagebetale lånet over 10 år minus bilens alder. Er bilen tre år gammel, kan du således låne til den over syv år. Hvis bilen er mere end fem år gammel, så regn med et lån med op til fem års løbetid.

 

Tilfør kommentar

Nedsparing-udnyt din boligs friværdi til en højere levestandard

Belåning af din boligs friværdi
Udbetaling af et fast månedligt beløb
Pant i boligen
Hvis du belåner friværdien i din private ejerbolig eller fritidshus, har du mulighed for at få flere penge mellem hænderne, efter du er gået på pension. Pengene sættes ind på en nedsparingskonto, som er en kassekredit, hvorfra der hver måned overføres et fast beløb til en aftalt konto.

Trækningsretten
Den månedlige udbetaling - trækningsretten - fastsættes ud fra det beløb, du gerne vil have ekstra, friværdiens størrelse og det antal år, friværdien skal udbetales over.

Når trækningsretten er opbrugt, vil konsekvensen oftest være, at boligen skal sælges, medmindre den er steget i værdi, eller de foranstående lån er nedbragt. Trækningsretten kan højst udgøre 70 % af den offentlige ejendomsvurdering eller handelsværdi - inklusiv foranstående lån i boligen.

Pant i boligen
Der skal stilles sikkerhed for trækningsretten i form af pant i ejendommen.

Dispositioner på nedsparingskontoen
Du kan kun disponere over trækningsretten ved at lave en fast månedlig overførsel fra nedsparingskontoen til en aftalt konto. Derfor kan du ikke få checks eller kort til nedsparingskontoen, ligesom der ikke kan oprettes betalinger via PBS eller lignende.

 

Tilfør kommentar

Afdragsfrie lån

Der kan være mange gode grunde til at vælge ikke at betale af på sine lån i boligen i en periode. Med Sydbanks nye Prioritetslån og på Totalkredits BoligXlån har du mulighed for at få afdragsfrihed i op til 10 år. Planlæg din afdragsfrie periode sammen med din rådgiver - det er sund fornuft.

Afdragsfrihed
Et afdragsfrit lån er et lån, hvor du i en periode på op til 10 år ikke skal betale afdrag på dit lån, men kun renter - og administrationsbidrag hvis det er et realkreditlån. Det betyder selvfølgelig, at lånets restgæld ikke nedbringes i den afdragsfrie periode, men til gengæld får du flere penge til rådighed i den afdragsfrie periode, så du enten kan få opfyldt nogle af dine drømme eller få mere luft i dagligdagen. Når du optager et afdragsfrit lån, slipper du ikke for at betale afdragene, du udskyder dem blot.

Afdragsfrie realkreditlån
Totalkredits BoligXlån (X1-10) og Nykredits Tilpasningslån løber i op til 30 år, og du kan vælge mellem både fast og variabel rente. Du vælger også selv, hvornår i låneperioden du ønsker at lægge en eller flere afdragsfrie perioder, men de skal minimum være på 1 år af gangen.

Læs mere på Totalkredit.dk Afdragsfrie banklån
Sydbanks Prioritetslån er et realkreditlignende lån. Fordelen ved at vælge en bankbaseret løsning er, at du kombinerer realkreditlånets fordele med banklånets fleksibilitet. Og har du f.eks. et ejerpantebrev i din bolig, kan du spare udgifterne, der er forbundet med etablering og tinglysning af et nyt pantebrev.

Lånet løber i op til 30 år, og du kan vælge mellem variabel rente og fast rente i 3 eller 5 år.

Prioritetslånet kan optages af private kunder med fast ejendom. Og selvom lånet ydes mod pant i fast ejendom, behøver du ikke bruge pengene på boligen.

Læs mere om Sydbanks Prioritetslån Afdragsfrie lån kan f.eks. bruges til:
køb eller forbedringer af boligen
køb af båd
at slippe af med dyr gæld, f.eks. et kontokort eller højtforrentede realkreditlån
forældrekøb: køb af en lejlighed til børnene
pensionsopsparing
rejser
at få råd til at holde orlov.

Tilfør kommentar

Prioritetslån - et fleksibelt realkreditlignende lån

Lån til bolig eller lån i friværdien i boligen
Ydes mod 1. prioritets pant i hus, ejerlejlighed, sommerhus og byggegrund
Du kan låne helt op til 80% af ejendommens værdi - også til fritidshus og byggegrund
Du bestemmer selv løbetiden - op til 30 år
Mulighed for afdragsfri periode på op til 10 år
Vælg selv, om du vil have et lån med variabel rente, fast rente, eller med renteloft.
Sydbanks Prioritetslån kan tilbydes private kunder med fast ejendom.

Lånet er ikke formålsbestemt og kan derfor anvendes til meget andet end vedligeholdelse og om-/tilbygning. Eksempelvis kan lånet anvendes til at indfri små, dyre realkreditlån eller til at få opfyldt nogle drømme - et sabbatår, en jordomrejse eller en båd.

Prioritetslånet er også særdeles anvendeligt som finansiering, af ejerbolig til børnene (et såkaldt forældrekøb). Især hvis I regner med at sælge "ungdomsboligen" igen efter relativt få år.

Uanset hvad du gerne vil låne til, låner du pengene med din ejerbolig som sikkerhed. Lånet løber i op til 30 år, og du har mulighed for at få en afdragsfri periode på op til 10 år inden for de første 10 år.

Rente og renteloft
Du vælger selv, om du vil have variabel rente, fast rente eller - som noget helt unikt - renteloft i 10 år. Og vel at mærke et loft, hvor renten ikke bliver "hængende", men følger med ned igen, hvis renten i samfundet igen falder. Det betyder, at du både får sikkerhed for, at renten i de 10 år ikke kan stige ud over det aftalte renteloft, men samtidig har du muligheden for at få en lav rente.

Vælger du variabel rente, eller rente med loft, kan du få en helt særlig indlånskonto, der forrentes med samme sats som Prioritetslånet for indestående op til restgælden på Prioritetslånet (minus tillæg for evt. renteloft).

Sikkerhed
Prioritetslånet ydes mod 1. prioritets pant i dit hus, ejerlejlighed, sommerhus eller byggegrund inden for 80 % af værdien og mod sædvanlig kreditvurdering.

Lånet skal indfries, når du sælger boligen. Men vælger du et Prioritetslån med fast rente, gælder der særlige vilkår, hvis du vil indfri lånet i fastrenteperioden.

Tilbagebetaling
Du kan aftale at tilbagebetale lånet over en periode på mellem 10 og 30 år.

Prioritetslån tilbagebetales som et annuitetslån. Det vil sige, at ydelsen er den samme igennem hele lånets løbetid. Du kan dog vælge afdragsfrihed de første 10 år og derefter afvikle lånet over f.eks. de næste 20 år.

Renten
Renten fastsættes efter:

pantets placering i boligen i forhold til ejendommens værdi.
om du vælger variabel rente eller fast rente i 3 eller 5 år.

Tilfør kommentar

Boliglån-skræddersyet til enhver

Boliglån - skræddersyet til enhver "lejlighed"
Vores anbefalinger til boligfinansiering afhænger af din situation. Eksempelvis er der stor forskel på, hvilket boliglån vi vil foreslå, hvis du som ung skal købe en ny bolig, eller hvis du er gået på pension og gerne vil belåne friværdien i din bolig.

Derfor er du altid velkommen til at kigge ind i Sydbank og høre, hvilken type boliglån vi vil anbefale dig, eller om dit nuværende lån stadig passer bedst til dine behov og ønsker.

I venstre side af skærmen kan du vælge at læse mere om de forskellige boliglåneprodukter, som Sydbank tilbyder.

Du kan også læse mere om vores boligrådgivning ved at vælge "Rådgivning" i topmenuen.

 

Tilfør kommentar

AndelsBoliglån

Lån til køb af andelsbolig eller udbetaling af friværdi
Variabel rente
Løbetid i op til 30 år
Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år inden for de første 10 år
Rente
Renten er variabel og tilskrives kvartalsvis. Rentesatsen fastsættes ud fra den sikkerhed, vi får for lånet.

Sikkerhed
Sydbanks Andelsboliglån ydes mod sædvanlig kreditvurdering og tinglysning af ejerpantebrev i andelsboligen.

Tilbagebetaling
Lånet kan tilbagebetales over op til 30 år, og du har mulighed for at vælge op til 10 års afdragsfrihed inden for de første 10 år.

Tilfør kommentar

Bluecard-så har du råd til at blive fristet

Hæv op til 30.000 kr. - uden videre
Frihed til at handle - til en meget lav rente
Visa/Bluecard til brug i udlandet
Med et BlueCard i hånden kan du hæve op til 30.000 kr. Kortet kan bruges alle de steder, hvor du betaler med Dankort. Vil du også bruge kortet i udlandet, kan du få et Visa/BlueCard, som giver adgang til 14 millioner butikker over hele verden. Så er du godt klæft på til udsalget, eller hvis et nyt musikanlæg, en opvaskemaskine eller en rejse står øverst på ønskelisten. Desuden er renten noget lavere end ved de fleste kontokortordninger.

Oprettelse
Du betaler et gebyr på 100 kr. for at få kortet - en gang for alle. Gebyret hæves, når du første gang har brugt dit BlueCard. Der er ingen provision overhovedet. Du skal heller ikke stille med nogen form for sikkerhed.

Se, hvad det koster at bruge BlueCard Udbetaling/afdrag
Det, du hæver på dit BlueCard, afdrager du med månedlige betalinger over 48 måneder. Du kan dog også vælge en kortere afdragsperiode. Du betaler fem kroner hver gang du hæver på BlueCard.

 

Tilfør kommentar

Forældrekøb

Overvejer du at benytte dig af muligheden for at købe en ejerlejlighed og udleje den til dit barn, har forældrekøb den fordel - foruden hjælpen til dit barn - at det kan være en ganske fornuftig investering.

I praksis fungerer handlen som ethvert andet køb af fast ejendom, hvor du som ejer betaler boligens driftsudgifter samt renter og afdrag på boliglånet. Alligevel behøver det ikke blive dyrt for dig, for dit barn skal betale dig husleje, og du vil få et skattefradrag af renteudgiften - størrelsen heraf afhænger af, hvilken beskatningsform du vælger.

Dit barn får også fordel af aftalen, eftersom han/hun kan søge om boligstøtte efter de almindelige regler (se linket nederst på siden). Mange vælger også at leje et værelse i lejligheden ud til f.eks. en studiekammerat. På den måde vil dit barn kunne få en god bolig til en rimelig pris.

Gode tips
Når du går på udkig efter en passende lejlighed til dit barn, er det vigtigt, at

du undersøger, om lejligheden ifølge ejerforeningens vedtægter må udlejes.
du laver en skriftlig lejekontrakt, da dit barn ellers ikke vil kunne modtage boligstøtte.
huslejen fastsættes til markedslejen, for ellers kan du risikere at få en ekstraregning fra skattevæsenet.
det er dit barn, der laver aftalen med lejer, hvis en del af lejligheden fremlejes. På den måde sikrer du, at du kan opsige hele lejemålet på én gang.
Skattemæssige forhold og regler
Der er en del skattemæssige forhold og regler at tage højde for, hvis du ønsker at foretage et forældrekøb. Det er dog især vigtigt at vælge den mest fordelagtige skatteordning, idet den skattemæssige værdi af nettoudgifterne afhænger af to ting: 1) din og din ægtefælles indkomst, og 2) om du rent skatteteknisk anvender virksomhedsskatteordningen, kapitalafkastskatteordningen eller de almindelige personskatteregler.

Da det omtrent er lige så kompliceret, som det lyder, er det en god idé, hvis du tager din bankrådgiver, en revisor, en advokat og evt. skattekontoret med på råd før boligkøbet.

Du kan også læse mere om de forskellige ordninger og regler vedrørende beskatning af forældrekøbte lejligheder ved at vælge fra venstremenuen.

 

Tilfør kommentar

Omlægning af realkreditlån

Omlægning af realkreditlån, er blevet kaldt "Danmarks nye nationalsport". Men hvorfor kan der være en gevinst ved at udskifte de nuværende lån med nye?

Optagelse og indfrielse
I første omgang skal man vide, hvordan realkreditlån optages og indfries. Når man optager et lån i et realkreditinstituttet, modtager man ikke kontanter, men obligationer. Disse obligationer sælges på Københavns Fondsbørs.

Når man indfrier gælden, skal man også betale realkreditinstituttet tilbage med obligationer. Derfor køber man i realiteten obligationerne igen og afleverer dem til realkreditinstituttet.

Obligationsrestgælden og kontantrestgælden
Også disse begreber er vigtige at forstå. Obligationsrestgælden er det obligationsbeløb, man skylder realkreditinstituttet. Kontantrestgælden er det kontante beløb, der skal til for at købe disse obligationer (obligationsrestgælden ganget med obligationskursen).

Når man omlægger realkreditlån, vil kontantrestgælden, som udgangspunkt være den samme for det gamle lån og det nye. Det vil sige, at det kontante beløb, man kan indfri det gamle lån med, er det samme kontante beløb, man får udbetalt ved optagelse af det nye lån.

Lavere månedlig ydelse
Ved omlægning af et lån til et andet med lavere rente, kan "huslejen" reduceres. Til gengæld vil obligationsrestgælden blive større, da det nye lån optages til en obligationskurs, som er lavere end kursen på det gamle lån.

Mindre restgæld
Ved at omlægge til et lån med en højere rente, vil man få en mindre obligationsrestgæld, da kursen på det højere forrentede lån er højere end kursen på det oprindelige lån. Det kræver færre obligationer i det nye lån at indfri det oprindelige lån. Men ydelsen på det nye lån vil være højere end på det gamle lån.

Lavere ydelse og mindre restgæld
Nationalsporten består i, at man løbende omlægger sine lån. Når man har en forventning om, at renten vil falde, omlægges til et højere forrentet lån. Og når renten er faldet, omlægges igen. Nu til et lavere forrentet lån. Derved vil man løbende kunne reducere restgælden og "huslejen". Pilene i grafen nedenfor viser, hvornår man bør omlægge realkreditlånene:

 

Tilfør kommentar

Finansiering af bil

I Sydbank har du to forskellige muligheder for bilfinansiering:

Sydbanks Bilkredit® - hvis du har minimum 20 % til udbetalingen
Sydbanks billån - hvis du har under 20 % til udbetalingen
Sydbanks Bilkredit®
Hvis du kan betale minimum 20 % af bilens købspris, vil vi som oftest råde dig til at vælge Sydbanks Bilkredit®.

I eksemplet herunder kan du se, hvad en ny bil vil koste dig om måneden med Sydbanks Bilkredit®, når du har en udbetaling på 30 %:

Tilfør kommentar

Lån og kredit

Lån og kredit
I Sydbank vil vi gerne hjælpe dig med at gøre dine drømme til virkelighed. Så hvad enten du har brug for at låne til en mindre eller en større ting, finder vi gerne et lån, der passer til dit behov.

Kassekredit
Hvis du bare har brug for lidt ekstra luft i økonomien, er det muligt at få en kassekredit til din lønkonto. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du ønsker at bruge af kreditten, og du betaler kun rente af det, du bruger.

Billån
Skal du have ny bil, kan du få et lån med en løbetid på op til 10 år og med enten fast eller variabel rente. En tommelfingerregel for billån lyder, at jo nyere bilen er, jo længere tid kan du låne pengene over. Og jo større din udbetaling er, jo lavere bliver renten på billånet.

Læs mere om billån Boligfinansiering
Et boligkøb finansieres typisk med et realkreditlån (80% af handelsprisen) eller med Sydbanks Prioritetslån (op til 70% af handelsprisen). Resten finansieres med det du selv har sparet op og evt. et boliglån.

Hvis du allerede ejer en bolig, kan du sagtens tage et boliglån med pant i boligen, selvom du ikke nødvendigvis vil anvende lånet til at forbedre boligen. Du kan frit bruge lånet til f.eks. en båd, en jordomrejse eller en pensionsopsparing.

Almindeligt forbrugslån
Kontakt din rådgiver for at høre om mulighederne for at få et almindeligt forbrugslån. Hvis du er under uddannelse og mellem 18 og 30 år, kan du få et U-lån til en særlig fordelagtig rente.

BlueCard
Sydbank har et købekort, der hedder BlueCard. Med et BlueCard kan du hæve op til 30.000 kr. ekstra, og som Visa/BlueCard kan det også bruges i udlandet. Du kan selv vælge, om du vil betale det hævede beløb tilbage over 1, 2, 3 eller 4 år.

 

Tilfør kommentar
Det første, du bør gøre, er at:
skabe dig et overblik over din økonomi ved at lægge et budget. Hvis dine indtægter ikke kan dække det, som du bruger på faste udgifter, mad, tøj, rejser osv., bør du gennemgå alle udgiftsposter kritisk og skære ned på dit forbrug.
samle din "klatgæld", f.eks. som et samlet banklån med et fast månedligt afdrag.
begynde at spare op, så du fremover har lidt på kistebunden til uforudsete udgifter.
Dernæst vil det være en god idé, at:
du ofte undersøger, om det kan give dig en økonomisk gevinst at konvertere dine realkreditlån. Vhs. vores regnemaskine kan du selv regne på dine konverteringsfordele ved at indtaste dine låneoplysninger. Og hvis du er NetBank-kunde og har lån i Totalkredit, er det endnu lettere at gøre det i NetBanken, fordi systemet allerede kender dine data i forvejen.
du hver gang, der sker større ændringer i dit liv, får kigget dine pensionsordninger og forsikringer igennem, så du kan ajourføre dem efter dine behov.
Tilfør kommentar