Hos AL Finans møder du medarbejdere, der har stort kendskab til biler og finansiering - og samtidig forstår, hvad der vil være det bedste lån for dig som forbruger.
Du kan f.eks. få en afviklingsprofil, som passer til værditabet på bilen: Det betyder, at du både sidder billigt og uden problemer kan skifte til en anden bil.
Ønsker du størst mulig handlefrihed, er det en god idé at få et tilbud fra AL Finans. Så er du sikker på, at finansieringen er på plads - og kan bare gå ud og vælge din næste bil.
Læg godt mærke til udbetalingens størrelse på de nye, afdragsfrie billån
Der er flere ting at overveje på de nye, afdragsfrie billån, f.eks. udbetalingens størrelse. For hvor afdragsfrit er lånet réelt, hvis du skal lægge en høj udbetaling med det samme?
Afdragsfrie lån er bedst egnede til ejendomme, fordi de stiger i værdi. Biler vil derimod altid falde i pris, og det løbende værditab kan derfor skabe et "hul", hvis du i en periode kun betaler renter på dit billån.
Når bilen så skal udskiftes, kan du risikere at skylde mere i bilen, end den kan sælges for.
Stiger renten i den afdragsfri periode - uden at din månedlige ydelse sættes op - vil restgælden i bilen stige. Det skal du også være opmærksom på.
Afdragsfrihed giver kursrisiko
Overvejer du et afdragsfrit lån i en kreditforening, dvs. med sikkerhed i din ejendom, skal du være opmærksom på, at lånet optages i obligationer. Det giver risiko for kursudsving, som kan påvirke din månedlige ydelse.
Denne usikkerhed findes ikke ved traditionel bilfinansiering.
Du skal også huske på, at sælger du ejendommen, skal dit realkreditlån indfries. Det kan ikke "flytte med", som f.eks. et lån hos AL Finans.
Indfrielse før tid kan koste dyrt
Et andet vigtigt forhold, du bør undersøge, er muligheden for at indfri lånet før tid. Det har du lov til at gøre helt gebyrfrit hos AL Finans.
I det hele taget er det en god idé at få klarlagt alle de omkostninger, der ligger "inde i" lånet - og som kan gøre det dyrere, selv om renten umiddelbart ser lav ud.
ÅOP er en god guide
Forlang derfor at få den samlede beregning af ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), som du bl.a. kan se eksempler på i "Pengeguiden" fra Forbrugerrådet den 20. marts 2004.