for Poulsen & Juul A/S, herefter benævnt P&J.
Standard handelsbetingelser ved køb og udbetaling af pantebreve
Tilbud på køb og udbetaling af pantebreve er betinget af, at følgende punkter er opfyldt, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af dokumenterne:
Debitor og dennes husstand samt eventuelle selvskyldnerkautionister må ikke være registreret i RKI Kreditinformation.
Såfremt der opkræves gebyr i forbindelse med indhentning af soliditetsoplysninger, modregnes dette ved pantebrevets afregning.
Det pantsatte aktiv skal overdrages til markedsværdi. P&J har ret til at få foretaget en vurdering af det pantsatte aktiv. Vurderingen må ikke give anledning til bemærkninger fra P&J's side.
Debitor skal bebo den pantsatte ejendom, medmindre denne er en ren erhvervsejendom eller et sommerhus.
Sommerhuse må ikke anvendes til helårsbrug.
Debitors tidligere ejendom skal være solgt.
Pantebrevet må ikke være udstedt i forbindelse med et mageskifte eller handel mellem nærtstående parter.
Debitors cpr/cvr-nr. skal oplyses ved anmodning om køb. Afregning vil ikke ske, førend P&J har modtaget oplysninger herom.
Dokumentation for at den pantsatte ejendom er behørigt forsikret til fuld- og nyværdi, skal ved første prioritetspantebreve fremsendes til P&J og kan ved andre pantebreve kræves fremsendt til P&J forinden pantebrevet kan afregnes.
De originale dokumenter, herunder pantebrevet, skal være identisk med det materiale, P&J har modtaget forud for afgivelsen af købstilbuddet. Der må herunder ikke ske ændringer i pantebrevets bestemmelser eller hovedstol.
Kopi af det underskrevne pantebrev skal fremsendes til P&J's godkendelse inden overtagelsesdagen/forrentningsdagen, og inden pantebrevet fremsendes til tinglysning.
Der må ikke være foretaget udlæg på ejendommen eller være restancer på øvrige lån i ejendommen i perioden frem til, at P&J får det originale pantebrev endeligt tinglyst uden anmærkning i hænde.
Ydelser på pantebrevet skal være betalt rettidigt i perioden frem til, at P&J modtager det originale pantebrev endeligt tinglyst uden anmærkning.
Ved sælgerpantebrev skal det originale pantebrev, endeligt tinglyst og uden anmærkninger, modtages på P&J´s kontor til afregning senest 3 måneder fra den i købsaftalen fastsatte overtagelsesdag.
Ved andre pantebreve skal det originale pantebrev, endeligt tinglyst og uden retsanmærkninger, modtages på P&J´s kontor til afregning senest 3 måneder fra acceptdagen.
P&J forbeholder sig ret til at kræve kopi af endeligt skøde samt underskreven og berigtiget refusionsopgørelse fremsendt til godkendelse.
Pantebrevet kan afregnes gebyrfrit mod en af P&J godkendt indeståelse eller garanti fra pengeinstitut eller advokat om, at det originale pantebrev endeligt tinglyst uden anmærkning vil være P&J i hænde inden for de i pkt. 14 og 15 anførte frister. Indeståelsen må maksimalt løbe 3 mdr.
Såfremt pantebrevet modtages til afregning senere end 30 dage før en terminsdato, sker afregning med ny restgæld forudsat allerede forfaldne terminsydelser dokumenteres betalt rettidigt.