Ribers Kredit Information (RKI)

Historie og udvikling 
Firmaet blev stiftet i 1971 og hed dengang Ribers Kredit Information A/S. I folkemunde bliver vi stadig kaldt Ribers, men vi hedder nu RKI Kredit Information A/S, og faktisk fik vi vores nye navn tilbage i 1984.

De fleste kender historierne om "Ribers" og de sorte bøger. Lister med navne på dårlige betalere. De findes ikke mere.

Den teknologiske udvikling har gjort, at vi ret hurtigt gik fra bøger over mikrofilm til online. I dag kører alt online, og vi har konstant fokus på udvikling af nye elektroniske løsninger til gavn for både vores kunder og os.

I januar 2003 blev RKI en del af Experian A/S. Experian er en verdensomspændende udbyder af data og løsninger til erhvervslivet. Experian har kontorer i 22 lande og beskæftiger mere end 13.000 medarbejdere overalt i verden.

RKI er sammen med vores søsterselskaber KOB A/S i København og CreditInform A/S i Norge en del af den nordiske region i Experian A/S. 

At give kredit er i realiteten det samme som at låne sine penge ud - og du har ingen garanti for, at du får dem igen.

Inden du giver kredit, kan du med en kreditoplysning fra RKI sikre dig mod kendte dårlige betalere - nemt og enkelt. Du får at vide, om din kunde er registreret som en dårlig betaler af andre virksomheder, banker, forretninger eller offentlige myndigheder.

En kreditoplysning fra RKI er et klart svar på, om du bør give kunden kredit eller ej.

Det er kun virksomheder, der kan få kreditoplysninger fra RKI. Udenlandske virksomheder kan også få kreditoplysninger. Ifølge Lov om Behandling af Personoplysninger (Persondataloven) må RKI dog ikke overføre oplysninger til 3. lande. Som 3. lande betragtes lande udenfor EU, dog med undtagelse af Færøerne, Grønland, Norge og Island.
Pris
Du får en kreditrapport med basisoplysninger fra 118 Online og oplysningen fra RKIs register. Kreditrapporten koster 445 kroner eksklusive moms.

Bestil en kreditrapport

Spørgsmål
Ring til KundeService på telefon 87 23 53 40 eller send en e-mail på adressen kundeservice@rki.dk, hvis du har spørgsmål.

Bemærk! Vil du have oplysning om egne registreringer, så ring til DebitorService på telefon 87 23 53 50 eller send en mail til debitorservice@rki.dk

Forbrugerkøb (salg til private)

Du kan kræve, at din kunde betaler rente fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Hvis forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, kan du opkræve rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor du har sendt din anmodning om betaling (f.eks. faktura). Du kan dog ikke opkræve renter for det tidsrum, der ligger mellem salget og til din kunde har modtaget din anmodning om betaling.

Reglen for, hvor meget du må opkræve i morarenter er også blevet ændret. Ved handel med private kan du fra 1. august 2002 opkræve en årlig rente, der svarer til den fastsatte referenssats med et tillæg på 7pct.. Referencesatsen er den officielle udlånsrente, som
Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. For tiden udgør udlånsrenten 2,15pct.. Loven gælder for rente af pengekrav, som forfalder 1. august 2002 eller senere.

Handel med virksomheder
Når du handler med virksomheder, kan du godt kræve en højere rente, men det er en betingelse, at du på forhånd har aftalt renten med kunden, eller at det følger af handelsbrug eller sædvane.

Også ved handel mellem virksomheder betyder lovændringen, at du ikke længere behøver at gøre din kunde opmærksom på, at du opkræver morarenter ved for sen betaling.

Fra den 1. august 2002 kan du kræve, at din kunde betaler rente fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.

Hvis forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, kan du opkræve rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor du har sendt din anmodning om betaling (f.eks. faktura). Du kan dog ikke opkræve renter for det tidsrum, der ligger mellem salget og til din kunde har modtaget din anmodning om betaling.

Justitsministeriet har fremsat et nyt lovforslag om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v. Folketinget har vedtaget forslaget og lovændringen træder i kraft den 1. august 2002.

Ændringen betyder, at reglerne for loft over rykkergebyrer m.v. nu både gælder, når en virksomhed handler med private (forbrugerkøb), og når der er tale om handel mellem erhvervsdrivende.

Ved handel mellem virksomheder kan reglerne omkring rykker- og inkassogebyrer dog fraviges ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane.

Som tidligere kan der maksimalt kræves et rykkergebyr på 100 kroner inkl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 rykkere vedrørende samme fordring. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Man må altså kun tage betaling for 3 rykkere, selvom man eventuelt sender flere.

Derudover kan virksomheden kræve et inkassogebyr på 100 kroner inkl. moms "som betaling for det merarbejde m.v. (opgørelse af fordringen, fremsendelse af dokumentation m.v.), der er forbundet med at overdrage sagen til tredjemand med henblik på inddrivelse på den erhvervsdrivendes vegne". 
    
 
Inddrivelsesomkostninger 
Som noget nyt kan du som fordringshaver kræve, at din skyldner betaler dine rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, når skyldneren betaler for sent.

Loven i sig selv angiver ikke størrelsen af det beløb, du kan kræve, men indeholder en bestemmelse om, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herfor, hvilket er sket ved justitsministeriets bekendtgørelse af 12.07.2002.

Som det fremgår af bekendtgørelsen, er der forskel på det beløb, du kan kræve hos skyldneren, når du lader en anden inddrive fordringen (fremmedinkasso), og når du selv gør det (egeninkasso).

Du kan aldrig kræve et større beløb hos skyldneren end det, der er angivet i justitsministeriets bekendtgørelse. Hvis du samarbejder med en advokat eller et inkassobureau, som opkræver et større beløb hos dig for ydelsen, må du altså selv betale forskellen mellem det, du skal betale, og det du kan kræve hos din skyldner.

Hvis du har en samarbejdspartner, som kan inddrive din fordring for et mindre beløb end det, der kan kræves ifølge bekendtgørelsen, må du ikke selv kræve mere hos skyldner end det, du skal betale til din samarbejdspartner for inddrivelsen.

Reglen om, at du kan opkræve inddrivelsesomkostninger, kan IKKE fraviges til skade for dig som fordringshaver ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane.

Loven gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor betalingskravet er opstået efter den 1. august 2002, hvor lovændringen træder i kraft.
 

RKI er underlagt "Lov om behandling af personoplysninger" (persondataloven) og Datatilsynet.

Alle vores kunder har underskrevet en kontrakt, hvor vilkårene delvist er bestemt af loven. Ingen får altså adgang til oplysningerne i RKI-registeret, hvis de ikke kan eller vil acceptere de krav, der er bestemt i persondataloven.

Alle brugere får tildelt personlige adgangskoder, så vi kan se, hvem der har fået hvilke oplysninger 6 måneder tilbage, som loven foreskriver.

 
Klagemuligheder 
Selvom vi gør alt for at sikre, at der ikke opstår problemer, er der alligevel sager, hvor en skyldner føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet. Vi kigger altid objektivt på sagen, men hvis skyldneren er utilfreds med vores måde at behandle sagen på, eller vi fastholder registreringen, henviser vi til Datatilsynet, som behandler klagesager.

 
Datatilsynet 
Alle har til enhver tid ret til at indbringe et spørgsmål eller en indsigelse til Datatilsynet, som så tager stilling til hver enkelt forespørgsel.

Datatilsynets adresse er: Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K.