Gå til Låne Guidens startside, alt om lån

Tjenestemændenes Låneforening

boliglaan tjenestemaendenes laaneforening lån

Tjenestemændenes Låneforening er etableret i 1907, og foreningen er for medlemmer af organisationer under:

-Statsansattes Kartel (STK)
-Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II)
-Lærernes og Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC)
-Akademikernes Centralorganisation (AC)
-HK-Kommunal/København

Årligt udlånes der ca. 400 mill.kr. Det samlede udlån er ca. 724 mill. Kr. fordelt på ca. 16.000 lån.

Låneforeningen har i dag en egenkapital på ca. 178 mill.kr., som delvist indgår i udlånet.

Låneforeningens ledelse:
Direktør, Henning Glintborg
Regnskabschef, Ida Korsgaard

www.tjlaan.dk
Tilfør kommentar

Eksempler på lån og renteudgift

Eksempler på lån og renteudgift  
  
Lånene ydes over 2 - 3 eller 5 år, og der afdrages med lige store afdrag hver måned.
Renten er variabel, hvorfor det er lånets afdragstid der tilpasses frem for den månedlige ydelse.

Nedenfor er der anført eksempler på afdragstiden for konkrete lån: (med udgangspunkt i den aktuelle rentesats på pt. 5,5 % p.a.)

Tilfør kommentar

Lånebetingelser

Ansøgerne skal være fyldt 20 år, og have været medlem af en tilsluttet tjenestemandsorganisation i mindst 1 år.

Lånene ydes i henhold til lønningslovens regler om lån mod lønforskrivning.

Lånets størrelse er maksimalt 50% af årslønnen. Der gøres dog opmærksom på, at den månedlige ydelse ikke må overstige 1/8 af bruttolønnen (skalaløn inkl. Stedtillæg).

Renten er variabel og beregnes bagud pr. 30.06. og 31.12. og tilskrives restgælden ved det pågældende halvårs begyndelse. Renten fra udbetalingsdagen og frem til første indeholdelsesdato beregnes forud og fratrækkes ved lånets udbetaling. De i perioden indbetalt ydelser forrentes ikke.

Fornyelse af løbende lån kan i almindelighed tidligst ske, når halvdelen er afviklet.

Bemærk: ved udbetaling af nyt lån vil restgælden på det løbende lån blive fratrukket.

Afviklingstiden er: 2 - 3 og 5 år

RENTEN ER VARIABEL - PT: 5,5 % p.a.

Årlige omkostninger i % (ÅOP) er som følger:

2 års lån: 6,8 %
3 års lån: 6,4 %
5 års lån: 6,1 %

Der er ingen gebyrer eller låneomkostninger ved etablering af lån hos Tjenestemændenes Låneforening.

Tilfør kommentar

Hvem kan låne?

De grupper der kan optage lån hos Tjenestemændenes Låneforening er tjenestemænd i staten samt enkelte grupper af overenskomstansatte, hvis ansættelse de senere år er ændret fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansatte.

Som eksempler på ansatte der kan optage lån kan nævnes følgende medlemmer af organisationer:

Statsansattes Kartel:
Dansk Jernbaneforbund
SID-Post
Dansk Fængselsforbund
HK-Post Danmark (HK-Stat)
HK-Trafik & Jernbane (HK-Stat)
Hærens Konstabel- og Korporalforening
m.fl.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II:
Dansk Told- og Skatteforbund
Foreningen af Tekniske og administrative Tjenestemænd
Kriminalforsorgsforeningen
Politiforbundet i Danmark
Trafikforbundet
Forsvarets Civil-Etat
Handelsskolernes Lærerforening
Dansk Teknisk Lærerforbund
m.fl.

Akademikernes Centralorganisation:
Dansk Magisterforening
Hovedorganisationen for Officerer i Danmark
Gymnasieskolernes Lærerforening
Den Danske Præsteforening
Danmarks Jurist- og økonomforbund (DJØF)
m.fl.

Lærernes Centralorganisation-Tjenestemænds- og overenskomstansattes Kartel.
Danmarks Lærerforening
Frie Skolers Lærerforening
Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere
m.fl.

Herudover er der en række øvrige mindre organisationer som også er låneberettiget.
Spørg eventuelt din organisation - eller kontakt Tjenestemændenes Låneforening.

Tilfør kommentar

Låneforeningens Formål

Formålet har været siden stiftelsen i 1907 at formidle lån på billigst mulige vilkår.

Der ydes lån til praktisk talt alle lånebehov, som medlemmerne kan tænkes af have.

Grundlaget for lånene er en noteret lønforskrivning som ligger til sikkerhed for lånet.

Tilfør kommentar